• Halsnæs Rotary

Halsnæs Rotary donerer iPads til kamp mod ensomhed

Rotary Halsnæs donerer seks iPads, som skal hjælpe ældre til at holde relationer ved lige i denne coronatid.

*I forgrunden fra venstre ses præsidenten for Rotary året 20/21 Michael Jensen overlevere til Katrine Rex fra Frivilligcenter Halsnæs. I baggrunden fra venstre ses David Bjerring og klub sekretær Leif Larsen.

Mange ældre er ensomme - og de mange restriktioner i disse coronatider gør det bestemt ikke nemmere for de ældre. I projekt "Den runde firkant" arbejder Frivilligcenter Halsnæs, sammen med kommunen, på at få ældre ind i sociale fællesskaber.

Det er op ad bakke i en tid, hvor næsten alle sociale aktiviteter er lukket ned.

"Under nedlukningen i foråret 2020 måtte vi tænke kreativt. Derfor søsatte vi 'iPads mod Ensomhed'. Her koblede vi interesserede to og to, som hver fik udleveret en iPad. Så fik de mulighed for at starte en ny relation ved at ringe og Facetime med hinanden," fortæller Katrine Rex og fortsætter:

"Det kom der nogle rigtig fine, spirende nye venskaber ud af."


Rotary klar med støtte Der er ikke iPads nok til alle, så Frivilligcentret valgte at søge Rotary Halsnæs om støtte til projektet, så flere interesserede kan kobles sammen.

Rotary har tidligere støttet frivilligt arbejde i Halsnæs - og det var de klar til igen:

Tirsdag 23. februar var lokale Rotary-folk forbi Frivilligcentret på Skjoldborg med seks splinternye iPads.


"Her under coronaen har mange ældre svært ved at holde kontakten med andre, når de ikke kan få besøg eller selv kan komme ud. Frivilligcentret har gode erfaringer med at udlåne iPads, som udsatte ældre kan bruge til videoopkald," siger David Bjerring, Rotary Halsnæs og tilføjer:


"Det er super aktuelt, og det er et godt formål, som vi gerne vil støtte."


" Det er super aktuelt, og det er et godt formål, som vi gerne vil støtte. Michael Jensen, Præsident 20/21

Kilde Halsnæs Avis 4. marts 2021: https://sn.dk/Halsnaes/iPads-saettes-ind-mod-ensomhed/artikel/1415911


Billeder fra overleveringen d. 23. februar 2021

14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Halsnaes_Rotary_Klub_Logo.png